I 2025 er onlinespil blevet en stor industri værd milliarder af dollars. Spiludviklere konkurrerer hårdt om folks tid og penge. For at holde spillere engageret bruger de psykologiske tricks, der spiller på menneskets basalinstinkter.
Belønningssystemet holder os hooked
Et af de mest effektive tricks er belønningssystemet. Hver gang vi udfører en handling i Mr Vegas Casino spillet, får vi en lille belønning i form af points, badges, eller sjældne genstande.
Vores hjerne elsker uforudsigelige belønninger. Når vi ikke ved præcis, hvornår den næste belønning lander, bliver vi ved med at spille for at få den næste rush. Spiludviklere kalder det “variable rate reinforcement”.
| Spil | Belønning | Effekt |
| Candy Crush | Nye baner, liv mm. | Man bliver ved med at spille |
| Pokemon Go | Sjældne Pokemon | Jagten på belønninger |
| World of Warcraft | Nyt udstyr | Man grinder i timevis |
Selv små uforudsigelige belønninger trigger de samme systemer i hjernen, som når vi spiller på casino eller vinder i lotto.
Investering af tid og penge fastholder os
Når vi først har brugt tid og energi på at opbygge vores karakter eller samling af genstande i et spil, har vi investeret os selv følelsesmæssigt.
Det kaldes “sunk cost fallacy” på engelsk. Selvom vi måske ikke længere nyder spillet, bliver vi ved med at spille for ikke at “tabe” alt det arbejde, vi har lagt i det.
World of Warcraft er et godt eksempel. Når først du har levellet din karakter op og fundet sjældent udstyr, er det svært at stoppe, selvom du egentlig keder dig.
Sociale aspekter gør os afhængige
Mange online spil har stærke sociale aspekter i form af chat, clans, events mm. At have en social gruppe i spilverdenen gør os afhængige af det sociale samvær.
I spil som Fortnite og Call of Duty danner man partnerskaber og strategiske alliancer med andre spillere. Når først man har et hold, man nyder at spille med, bliver det svært at stoppe.
Designet for maximal addiction
Alt i moderne online spil er designet til at være så addictivt som muligt. Lyde, farver, grafik – det hele er optimeret til at udløse dopamin (lykkehormoner) i hjernen.
Spil som Candy Crush og Coin Master er nærmest ren dopamine boost direkte ind i blodbanen. Det er med vilje, at lyde og farveeksplosioner bare vælter ud af skærmen hele tiden.
Manipulation af følelser fastholder os
Udover de basale belønningssystemer, bruger spil i stigende grad avancerede teknikker til at manipulere vores følelsesmæssige tilstand.
I stedet for kun at give os belønninger, forsøger spil aktivt at påvirke vores stemning og følelser imens vi spiller.
Et eksempel er spil, der bruger store mængder spildata til at estimere hvornår spillere er ved at kede sig eller blive frustrerede. Spillet kan så dynamisk justere vanskelighedsgraden eller sende belønninger for at fastholde spilleren.
Andre spil bruger lyd, grafik og farver til at sætte spillere i bestemte følelsesmæssige tilstande. For eksempel ved brug af dunkle farver og uhyggelig musik til at framkalde angst.
At manipulere følelser er meget effektivt til at engagere spillere. Ved at spille på følelser, kan spiluddviklere få os “hooked” på bestemte stemninger i spillet, hvilket får os til at vende tilbage igen og igen.
Så de psykologiske tricks bliver kun mere avancerede og manipulerende i takt med den teknologiske udvikling. Vi bliver nødt til at være bevidste om mekanismerne bag, hvis vi skal undgå at blive afhængige.
Massedata gør tricks endnu mere effektive
I 2025 kan spiludviklere monitorere og analysere alt hvad der foregår i deres spil via store datamængder og machine learning.
De ved præcis hvilke belønninger, der fungerer bedst, hvornår folk stopper med at spille og meget mere. Denne viden bruger de aktivt til at gøre spil endnu mere addictive og profitable.
Så næste gang du spiller et online spil i timevis og mister tidsfornemmelsen, så ved du hvorfor. Din hjerne er blevet hacket af psykologiske tricks designet til at holde dig engageret.
