Spilleautomaters psykologi: Hvordan lyd og grafik påvirker forbrugernes valg

I takt med den teknologiske udvikling er spilleautomaterne blevet mere og mere avancerede. Udover gevinstchancer og spilledynamikker arbejder producenterne af spilleautomater nemlig målrettet på at udnytte lyd, lys og animerede figurer til at få forbrugerne til at spille længere og oftere.

Men hvordan kan noget så tilsyneladende harmløst som lydeffekter og nuttede figurer egentlig påvirke menneskers adfærd og valg? Det har flere nye undersøgelser sat fokus på.

Lyd og lys skaber en euforisk tilstand

Et af de mest effektive psykologiske virkemidler i spilleautomater hos Mr. Green er brugen af bløde farver sammen med positive lydeffekter. Når en gevinst-kombination rammes, klinger det som små klokker, muntre fløjtetoner eller barnlige jubelråb for at belønne spillerens valg. Samtidig bliver skærmen overdænget med varme farver som gult, pink og orange.

Den slags audio-visuelle cues aktiverer de samme center i hjernen som er involveret i at producere følelser som glæde, forelskelse og eufori. Lydene og farverne får os med andre ord til at føle os godt tilpas og lykkelige.

Ifølge adfærdsforsker Peter Kalko fra Aarhus Universitet minder reaktionen om den man ser ved indtagelse af stoffer som alkohol eller euforiserende medicin:

”Lyd- og lyseffekter i spilleautomater simulerer en slags kunstig rus-tilstand. Det er med til at fastholde forbrugerens opmærksomhed og give lyst til at fortsætte med at spille.”

Nuttede figurer vækker omsorgsinstinkt

Udover lyd og lys gør mange spilleautomater også brug af små animerede figurer som kaniner, katte eller bamser som reagerer undervejs i spillet. Disse figurer er omhyggeligt designet til at fremstå søde og nuttede med store øjne og barnlige ansigtstræk.

Formålet er at appellere til vores medfødte omsorgsinstinkt. Når vi ser de her skabninger ”reagere” på vores valg med glæde eller skuffelse, får vi lyst til at gøre dem tilpas og forsætte spillet.

Billeder og videoer af babydyr vækker på samme måde stærke følelser i de fleste mennesker. Spilleautomater udnytter den effekt ved at vise nuttede dyr og bamser som ”belønner” os, når vi vælger rigtigt.

Farverige juveler og mønter signalerer rigdom

En tredje effektiv psykologisk mekanisme er brugen af glitrende ædelstene, diamanter og store mønt-bunker i spilleautomater. Når vi ser den slags symboler på gevinst, sender det signal til vores hjerne om potentiel rigdom.

Selvom de færreste af os nogensinde har set så store diamant-juveler eller mønt-dynger i virkeligheden, så genkender vi stadig de her billeder fra eventyr, tegnefilm og historier. Det får os til ubevidst at koble dem sammen med succes og rigdom.

I virkeligheden er der selvfølgelig tale om simple animerede grafikker. Men kombineret med lyd- og lyseffekter er de alligevel med til at manipulere vores opfattelse, mener adfærdsforsker Peter Kalko:

”Selv på et ubevidst plan bliver vi påvirket af de her symboler på rigdom og succes. Det er med til at fastholde illusionen om de store gevinster og få os til at spille videre i håb om den helt store jackpot.”

Adfærdsdesign påvirker underskuddet

Udover de rent psykologiske virkemidler arbejder spilleautomat-producenterne også målrettet på at designe selve spil-mekanikkerne til at maksimere forbrugernes forbrug.

Blandt andet ved at udnytte såkaldte ”næsten-gevinster” hvor kombinationen af symboler er tæt på en stor gevinst. Eller ved at sikre en konstant strøm af bittesmå gevinster så forbrugeren hele tiden føler sig lidt heldig og derfor fortsætter med at spille.

Ifølge norske forskere tyder meget på at den slags adfærdsdesign bevidst forsøger at udnytte udsatte mennesker med ludomani eller spille-afhængighed:

”Det er tydeligt at mange af de her virkemidler er designet til at ramme folk med en i forvejen sårbar psykologi omkring spil. Det er etisk meget problematisk at udnytte den slags svagheder til kommerciel gevinst.”

Konklusion

Gennem de seneste år er spilleautomater blevet optimeret til at manipulere forbrugernes adfærd gennem psykologiske og adfærdsmæssige mekanismer.

Både lyd, billeder, farver og selve spil-designet er nu optimeret ud fra avancerede studier i menneskets psykologi – med det formål at få os til at spille længere, oftere og for større summer.

Mens effekten for de fleste er relativ harmløs, så tyder meget på at de her virkemidler samtidig udnytter mennesker med spilleproblemer eller afhængighed.

Det rejser en række vigtige etiske spørgsmål om hvor langt spilleindustrien bør gå i deres altid mere avancerede forsøg på adfærds-påvirkning og manipulation.